Ege Arp-Hansen maler biodynamisk fuldkornsmel på stenkværn.

I over tredive år har jeg bagt økologisk grovbrød med min japanske surdej. I over 10 år har jeg malet mit eget mel. For mig er økologi og bæredygtighed blevet en fundamental måde at opleve verden udfra og forsøge at leve mit liv på. Jeg demonstrerer hvordan melkværnen fungerer og tager et stort, velduftende, friskbagt grovbrød med hjemmefra, så der er smagsprøver til alle.

Ege Arp-Hansen demonstrerer hvordan man laver surdejsbrød med friskmalet ølandshvedemel.I “Mig og min kværn, kornkværn – om at leve økologisk”, fortæller jeg bl.a om hvordan jeg, for mange år siden, via et praktisk behov for at skaffe godt brød i Japan, oplevede at finde ind til noget fundamentalt tilfredsstillende, ved ganske enkelt at lave en surdej og bage mit eget brød af økologisk eller biodynamisk fuldkornsmel.

Men for mig handler økologi ikke alene om at købe korn og male det til mel eller at spise en dejlig gulerod der er dyrket på en anstændig måde.

For mig rækker økologi langt videre.

Det er en fundamental måde at se og forsøge at leve mit liv på.

Foto af Ølandshvede fra Niels

Det handler om hensyn og kærlighed til menneskene, dyrene og planterne, om omsorg for den jord vi dyrker og lever af i al almindelighed, om grundlæggende respekt for den store Jord, Moder Jord, vores allesammens Blå Planet, som vi er rundet af og fuldkommen afhængige af.

Vores blå planet som har født utallige genereationer før os, og som – forhåbentlig – vil føde utallige generationer efter os, når vore jordiske rester forlængst er gået ind i det store, evige kredsløb igen.

I særlige øjeblikke rækker min oplevelse, min fornemmelse, ud over vores blå planet, så oplever jeg en dyb sammenhæng mellem vores små liv på moder jord og universet, kosmos, det store, unævnelige, uendelige.

For mig handler det om det store i det små, det små i det store. Liv og død. Hverdag og evighed. Her og nu.

Derfor kommer jeg i mit foredrag og oplæsning vidt omkring, men hele tiden har jeg økologi og livet på vores blå planet som klangbund.

Det handler om en fair fremtid – for mennesker, dyr, planter og jord!

Da jeg nu arbejder meget intenst med billedkunst, (se egearp-hansen.dk) har jeg desværre ikke mulighed for at holde foredrag de kommende sæsoner.

Foredraget varer ca. 90 minutter.

Foredraget holdes over hele landet.

Honorar: 3500.-

I Københavnsområdet/Nordsjælland er prisen incl. transport.

Uden for Københavnsområdet/Nordsjælland er prisen en smule højere pga. transportudgiften.